Premierløjtnant Jonas Peter Pløger blev, i en alder af 26, nummer 34 i rækken af danske soldater, der har måtte ladet livet i krigen i Afghanistan. Krigen for demokrati og ytringsfrihed . Disse to er nøgleord. Ikke bare for krigsmissionen i Afghanistan. Nej, det er nøgleord for vor tilværelse i Vesten. Fundamentet for vore samfund. Eller ... det er i hvert fald, hvad vi bliver fortalt.
Vi har nok at gi' af
Den 15. juni landede et fly i Tirstrup Lufthavn. Heri sad en forfatter, der har været forfulgt af det politiske system i Zimbabwe efter udgivelsen af en række bøger. Tendai Frank Tagarira er navnet på manden, der fik asyl uden at søge det. Til at tage imod den 26-årige forfatter stod Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis og rådmand for Kultur og Borgerservice i Århus, den srilankanske Marc Perera Christensen.
Tænk, at vi i Vesten er så frie og har så meget ytringsfrihed , at vi kan begynde at dele ud? For det er da meget nobelt, er det ikke? At "tage ytringsfriheden alvorligt", som Marc Perera Christensen mener, at Århus signalerer til omverdenen, at den gør ved at give Tagarira asyl. Det er da fantastisk ... Eller hvad?
Et meningsdiktatur lige syd for grænsen
Det er ikke lang tid siden, at vi hørte om en 54-årig tysker, der risikerer fængsel i op til tre år, pga. en ringetone på hans mobiltelefon. Denne indeholdte et brudstykke af en tale fra den tidligere tyske rigskansler, Adolf Hitler. Og hvor mange gange har vi ikke hørt om personer, der er fængslet for ikke at tro på , for at undersøge eller for at sætte spørgsmålstegn ved holokaust?
Ifølge det tyske, nationale oppositionsblad HNG Nachrichten, så er der, alene de sidste 12 år, faldet 108.562 politiske domme i BRD-regimet. Man skal altså ikke andet end lige syd for grænsen før et omfattende meningsdiktatur begynder. Ingen af disse politisk forfulgte personer får nødhjælp. Ingen af disse får asyl og et fristed. Hvorfor demonstrerer vi ikke overfor disse, at vi er en oase af ytringsfrihed? Er det fordi, at Tendai Frank Tangarira er mere udsat end de hundredetusindvis af tyskere, der dagligt undertrykkes, som ikke må samles offentligt, ikke må have egne partier og som end ikke må give udtryk for deres holdninger?
Et politisk projekt
Naturligvis er det ikke fordi, at Tangarira er særligt udsat set i forhold til de mange tyskere, der er konstant forfulgt og undertrykt. I virkeligheden er det vel mere nærliggende at tage sig af dem først? Ikke bare geografisk, men nu er vi sådan set i en fælles union. Hvis man ikke kan acceptere politisk forfølgelse udenfor unionen, hvordan kan man så acceptere politisk undertrykkelse per definition indenfor unionen?
Det må være endnu mere paradoksalt for tyskere at høre på deres politikere tale om en ørkenkrig for demokrati og ytringsfrihed . Men alle der deltager i krigen accepterer denne mangel på eksistensen af ytringsfrihed i ikke bare Tyskland, men i flere EU-lande.
At Århus henter en neger til byen, skal vel blot medvirke til at give sympati for "de stakkels negre"? Det er da også helt symptomatisk, at det er en srilankansk kultur rådmand, der henter negeren. Men uanset om jeg har ret i min antagelse om Århus Byråds baggrund for at hente negerforfatteren herop og give ham asyl eller ej, så er en ting sikkert: det er ikke fordi Århus Byråd tager ytringsfriheden alvorligt. Denne har de for længst givet køb på.
Hvide menneskers rettigheder bliver til stadighed indsnævret, mens man gør alt for at hævde de fremmedes rettigheder. Med våben i hånd går man i krig for de fremmede og sender danskere hjem i kister for deres rettigheder. Man giver asyl til de fremmede som ikke får denne frihed (ikke bare Tangarira, men politiske flygtninge fra ikke-vestlige lande i al almindelighed). Men når vores europæiske folkefæller begrænses og pines er der ingen, der siger noget. Dette interesserer ikke meningsfabrikanterne. Derfor kan man med rette kalde asylen til negerforfatteren for et politisk projekt, der ringeagter hvide menneskers rettigheder. Og man kan med rette stille spørgsmålet:
Er ytringsfrihed en by i Afghanistan?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar