Racisme — en naturlig forsvarsmekanisme

Racebevidsthed er menneskets forsvarsmekanisme imod raceblandingen - noget helt naturligt!

Vi bliver fortalt i folkeskolen, på gymnasiet, af politikerne og i systempressen, at racisme er afskyeligt, ondt - ja, endda en forbrydelse. Det at tale om race i det hele taget er blevet et tabu i dag - og gør man det alligevel, så skal det være på baggrund af en kamp mod racismen.

Er vi født som racister?

I uge 38 var der i Weekendavisen en artikel med overskriften „Er vi født som racister?”. Denne artikel tager udgangspunkt i en nylig bogudgivelse fra University of California at Berkeley. Titlen på bogen er som artiklens overskrift „Are We Born Racist?”.

Grunden til denne noget usædvanlige titel skyldes mere eller mindre ny forskning, der viser, at vi mennesker instinktivt er på vagt overfor, og ser skævt til folk, der tilhører en anden race end vor egen. Da det er instinktivt har det naturligvis en videnskabelig forklaring.

Når vi ser en racefremmed person aktiveres den del af hjernen, der kaldes amygdala ‒ eller på dansk; mandelkernen. Den tilhører det limbiske system, som bl.a. er med til at påvirke vore følelser og vores instinktive adfærd. Amygdala i særdeleshed håndterer bl.a. frygt og forsvarsmekanismer.

Når mandelkernen aktiveres er vi altså i en forsvarsposition ganske instinktivt. Når dette sker ved mødet med en racefremmed har det naturligvis en årsag, ligesom de fleste af naturens undere har det. Når vi træder i forsvarsposition overfor et rovdyr skyldes det den umiddelbare trussel som denne udgør for vores liv og førlighed. Når vi gør det samme overfor eksempelvis en neger, så skyldes det jo ikke, at vi er bange for at blive spist af denne. Dog er det stadig et forsvar for vort liv og førlighed, blot sat i et større perspektiv. I denne situation er vi måske ikke udsat for en umiddelbar trussel for os selv som individer. Men  for vort folk udgør de racefremmede til hver en tid en trussel, da vi, som en homegen befolkningssammensætning, ikke kan tillade fremmede i vor samling af individer, hvis vi vil bevare, vedligeholde og styrke vort folk i en positiv udvikling ‒ og hvis vi i det hele taget vil tage vare om vor folkesundhed. Derfor er vores hjerne på vagt overfor fremmede ‒ og derfor aktiveres en forsvarsmekanisme, som resulterer i det, som vi i dag kender som racisme, hvad end det være sig sagt eller usagt. For undersøgelser viser nemlig, at selv de mest tolerante anti-racister påvirkes af deres instinkter ‒ og reagerer på dem.

Ikke alle mennesker reagerer lige kraftigt på de fremmedes tilstedeværelse, men man kan blive ekstremt påvirket alene ved synet af en fremmed i det lokale supermarked. Kroppen vil udsende stresshormoner, hjertet vil pumpe hurtigere og blodkarrene vil snøre sig sammen.

Når vores instinkter undertrykkes

Undersøgelsen viser dog også, at vore dybtfølte instinkter kan undertrykkes. Dette kan naturligvis ikke komme som nogen overraskelse for nogen i og med, at vi går op og ned af hinanden i nutidens multietniske samfund uden der endnu har været en massakre. Undertrykkelsen sker simpelthen ved, at vore instinkter er blevet til en forbrydelse ‒ og alene det at fortælle om, hvad man føler omkring de fremmedes tilstedeværelse her i landet er et tabu. Man skal simpelthen efterplapre den politiske korrekthed, som instinktivt byder os imod.

Denne undertrykkelse af vore instinkter, dybtfølte og biologiske holdninger til de fremmedes tilstedeværelse blandt os resulterer da også i, at de der særligt påvirkes af stresssymptomer ved synet af en racefremmed har større sandsynlighed for at få hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, kræft og type2-diabetes, hvis de dagligt omgås fremmede.

Vi bliver altså i højere grad udsat for sygdomme, som en konsekvens af den undertrykkelse som vi af de „demokratiske” systemer bliver udsat for. Men det er jo ikke den eneste konsekvens herved. Instinkterne såvel som konsekvenserne ved at undertrykke disse er påvist gennem studier, hvilket altså gør det krystalklart, at det vi kender som racisme er en forsvarsmekanisme imod det fremmede, som er en trussel for vort samfund.

Selv med sænkede parader siger vi fra

Når en forsvarsmekanisme på den måde bliver undertrykt, så kommer vi til at stå med paraderne nede. Vi er altså ikke længere i stand til at forsvare os selv imod det, som den pågældende forsvarsmekanisme er et værn imod. I dette tilfælde drejer det sig om raceblandingen. Andre undersøgelser viser dog, at det ikke umiddelbart er så let at undertrykke disse instinkter i og med, at raceblandede parforhold er meget sjældent set i forhold til det antal fremmede, der opholder sig her i landet. En konkret undersøgelse om emnet foretaget af Zapera for MetroXpress i starten af år 2009 viste, at kun 2 pct. af den danske befolkning befinder sig i et raceblandet parforhold. Den tolerance, som de anti-danske politikere prøver at plante har altså ikke vundet indpas. Ganske givet pga. vores biologiske afstandtagen fra de fremmede. Desværre må vi dog erkende, at der er en tolerancetendens. Hele 69 pct. foregiver i hvert fald, at de godt kunne danne parforhold med en racefremmed person, mens 17 pct. siger „måske”. Kun 8 pct. afviser at ville danne par med en racefremmed.

Den nødvendige kamp for overlevelse

Det man dog må konkludere er, at vores biologiske forsvarsmekanisme holder os fra raceblandingen. Men vi må også med gru konstatere, at der er stærke kræfter, der kæmper for at få os til at handle imod vores natur og dermed opgive den evige kamp for overlevelse. Som en mand, der prøver at lokke en, der er ved at drukne til at blive under vandet, så har systemet, der prøver at lokke det danske folk til at grave sin egen grav, også svære vilkår. Vores selvopholdelsesdrift kæmper imod. Men at tro, at selvopholdelsesdriften i hvert individ alene kan værne imod systemets indoktrinering om lykken ved raceblandingen vil være noget naivt. Den selvopholdelsesdrift som vi besidder hver især må vi omsætte til ord og handling. De kræfter, der kæmper for det danske folks undergang er magtfulde ‒ og det er derfor, at DNSB's virke som en revolutionær organisation ikke bare er vigtigt. Vort virke er livsnødvendigt!

Kilder:

Weekendavisen: „Er vi født som racister?” (Ikke længere online)

MetroXpress: Nej tak til anden hudfarve »