Politikernes xenomani bliver danskernes død!

 Billedet: Typisk eksempel på politikernes leflen for de fremmede

Lyden fra udrykningskøretøjer, må vi finde os i — dette stiller de færreste spørgsmålstegn ved. Denne larm defineres af Miljøstyrelsen som „samfundsaccepteret støj“, hvilket vel er til at forstå al den stund, at vi alle kan få brug for en ambulance, en brandbil eller andet, hvis uheldet er ude.

For nylig er det dog kommet frem, at Miljøstyrelsens tolkning af samfundsaccepteret støj er noget bredere end som så. Udover det førnævnte, og at vi også må finde os i lyden fra kirkeklokker — så skal vi nu også til at finde os i lyden af muhamedansk bønindkaldelse fra minareterne på de mange moskéer, der er ved at dukke op rundt omkring i landet. Således kan mange danskere altså givetvis snart vågne op og på andre måder blive forstyrret i sin dagligdag af brægende muhamedanere. Den første bønindkaldelse er ved solopgang, hvilket f.eks. kan være kl. 4 om natten. Den første indkaldelse vil så være én ud af i alt 5 bønindkaldelser dagligt.

En meningsmåling som Rambøll og Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten viser, at 54,9 procent af danskerne i nogen eller i høj grad mener, at islams tilstedeværelse i Danmark er et problem for sammenhængskraften i Danmark. Dette hænger dog meget dårligt sammen med, at Miljøstyrelsen få dage før offentliggørelsen af denne meningsmåling altså har kategoriseret muhamedansk bønindkaldelse som „samfundsaccepteret støj“. For hvis samfundet, som er menneskene, mener, at islam er et skadeligt fænomen i Danmark, så er der vel næppe heller flertal for muhamedansk støj og propaganda.

Andre skadelige elementer?

Udover de 54,9 procent af danskerne, som mener, at islam er skadeligt, så mener 42,4 procent, at indvandringen er et negativt fænomen. Dette undrer Lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet, der har forsket i forholdet mellem danskere og indvandrere. Han mener, at det burde forholde sig anderledes, når flere af indvandrene, som han påstår, har fået arbejde og når politikerne har bremset tilstrømningen. Men for at tage det sidste først, så oplevede vi jo i 2008 den størst, dokumenterede indvandring i Danmarkshistorien. Så tilstrømningen er ikke bremset. Tværtimod. For det andet, så har undersøgelser vist, at en ikke-vestlig indvandrer koster det danske samfund 29.598 kroner årligt. Om nogle af dem så har arbejde eller ej, så er de samlet set et økonomisk passiv. Derudover er der jo naturligvis også mange principielle grunde til at være modstander af indvandringen. Eksempelvis er der jo spørgsmålet om at være herre i eget hus. Som Miljøstyrelsens tolkning af „samfundsaccepteret støj“ viser, så påvirker de fremmedes indtrængen i Danmark os lovgivningsmæssigt og kulturelt. Spørgsmålet om det danske folk skal have en fremtid er også væsentligt. Fortsætter indvandringen ufortrødent vil det danske folk i løbet af få årtier være en minoritet i eget land. Bliver det danske folk en minoritet må man også forvente en kulturel ændring og et organisatorisk, teknologisk og økonomisk spejlbillede af de lande, hvor den kommende majoritet, indvandrene, kommer fra.

Hvad Lektor Jens Peter Frølund Thomsen kalder „halvdelen af danskernes indædte aversion mod indvandring“ synes derimod at være sund fornuft, der trods alt kan vinde en smule indpas på trods af de systemstyrede mediers forherligelse af de fremmede og politikernes propagandaspind om, at integration er vejen frem. Var det derimod en „indædt aversion mod indvandringen“ som halvdelen af den danske befolkning havde, hvad jeg vil være den første til at hilse velkommen, så var danskerne gået til modstand — og så havde vi forlængst fået smidt de fremmede ud af vort land.

Systemets xenomani

I Fagbladet 3F nr. 10 2010 er der en notits, hvor der står, at det fra 1. august har været gratis for alle indvandrere at deltage i kommunale danskkurser. Da jeg for et par dage siden besøgte mit lokale bibliotek så jeg den plakat, som der øverst er et billede af, hvor der henvises til, at der på stedet ydes råd og vejledning om „muligheder, pligter og rettigheder i Danmark — på en række indvandrersprog“. For nylig har Københavns Politi sammen med Institut for Menneskerettigheder og Københavns samt Frederiksberg Kommune lanceret en kampagne, der sætter fokus på hadforbrydelser — overfald, tilråb eller lignende, der er motiveret af ofrets baggrund, hvad enten det drejer sig om politisk, etnisk, religiøs eller seksuel baggrund. Dette fokus skyldes, at initiativtagerne ikke mener, at der begås nok hadforbrydelser i Danmark — forstået på den måde, at de under 100 anmeldelser om såkaldte hadforbrydelser, der indgives om året ikke står mål med det antal, der ifølge initiativtagernes lommeteori bliver begået. I år har Århus, til en pris af næsten 2 millioner kroner, givet en neger fra Zimbabwe asyl, kost og logi under dække af at stå vagt om ytringsfriheden, selvom de har ignoreret de 108.562 politiske domme, der i følge det tyske, nationale oppositionsblad HNG Nachrichten, er afsagt i BDR-regimet de sidste 12 år.

Alle disse tiltag har det tilfælles, at de værner om de fremmedes rettigheder. Udover at man fra systemets side smider uforholdsmæssigt mange penge efter de fremmede, som alligevel er et passiv for os, såvel økonomisk som menneskeligt, så viser disse tiltag, der er få nævnte af mange, at systemet lider af en slem form for xenomania. De elsker simpelthen det fremmede og vil gøre alt for, at det vinder tilpas i Danmark.

Integrationen bliver det danske folks endeligt


Vi har et Integrationsministerium, der med rette kan kaldes et Befolkningsudskiftningsministerium, da målet med integration er en udskiftning af den danske befolkning — med tiltag som ovenstående. Integration betyder at lukke fremmede ind i vores samfund, i vores samling af individer. Dette vil, når der er tale om personer, der tilhører en anden race end vor egen, forårsage en befolkningsudskiftning, som en naturlig konsekvens. Selv en indvandrer vil, blandet op med os, have en genetisk betydning — om ikke andet, så i hvert fald i et par generationer. Men med det urovækkende antal fremmede, der er i landet i dag, så vil betydningen ved blandingen være af overordentlig, genetisk betydning. Integrationen skal tilpasse de fremmede til os — de skal blendes ind, altså blandes. Derfor er integration befolkningsudskiftning; integration er folkemord! Det ligger jo også i ordet „ny-dansker“. De fremmede og de raceblandede (som også er fremmede for os) er de nye danskere. De gamle er kasseret og vil nu langsomt — men sikkert — blive sorteret fra.

Derfor er danskernes kamp hård, især set i lyset af, at vore „egne“ kæmper imod os. De som skulle være folkets repræsentanter er xenomanerne på Christiansborg! I disse vanvidstider har reelt tankegods svære betingelser. Derfor skal man, som en del af de 42,4 procent af danskerne ikke regne med at blive hørt. Tværtimod. Kald blot demokratiet et folkestyre, men folket har styret solgt for længst.

Lyden af den brægende muhamedaner, der udgyder sin „samfundsaccepterede støj“, er altså ikke bare lyden af islam. Det er systemets xenomani i lydform - et skridt nærmere den totale befolkningsudskiftning!

Kilder:

Jyllands-Posten: Frit slag for moské-støj »
Jyllands-Posten: Indvandring og islam splitter danskerne »
Berlingske Tidende: Vestlige indvandrere bidrager mest  »
Fagbladet 3F  »
Kampagnen Stop Hadforbrydelser »

Det multietniske samfund

 Billede: Danmark om hundrede år?

Danmark er blevet et indvandrerland - et multietnisk samfund. Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelser er der 366.032 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Alle disse er racefremmede - altså tilhører de ikke den hvide race. Men dette er ikke en total opgørelse over det samlede antal racefremmede, der er bosat i Danmark. Langtfra. Ifølge Danmarks Statistiks definition er en indvandrer født i udlandet og en efterkommer er født i Danmark af indvandrere, der ikke har fået dansk statsborgerskab. Får en af forældrene statsborgerskab er efterkommeren ikke længere efterkommer, men dansker jævnfør Danmarks Statistiks definition. Racefremmede børn, der er adopteret til Danmark bliver heller ikke medregnet. Enhver indvandrer fra et andet EU-land er heller ikke inkluderet - heller ikke, hvis personen har mellemøstlig, afrikansk eller anden fremmed oprindelse. Sigøjnere, muslimer, negere og andre, der indvandrer fra EU er altså ikke talt med. I den forbindelse skal det nævnes at stort set samtlige sigøjnere er EU-borgere. Illegale indvandrere, der har udnyttet den åbne grænse, er naturligvis heller ikke medtaget i opgørelsen. Således er der et meget stort hul i statistikken. Tallet på 366.032 som Danmarks Statistik har optalt har altså ikke megen realisme over sig. Et forsigtigt bud på, at der er det dobbelte antal fremmede her i landet vil nok komme en del tættere på sandheden end det andet, omend det altså er et forsigtigt og lavt sat bud.

Okay, så har vi mange udlændinge - og hvad så?

Kvalitet kontra kvantitet

"Det samfund, der skal komme er først og fremmest det menneske, der skal komme. Selvom der gives et samfund en fuldkommen forfatning, hjælper det ikke synderligt, hvis menneskene som samfundet består af har en slet kvalitet. Alle politiske partier er overfladiske. Det gælder både liberale og konservative, socialistiske, kommunistiske og fascistiske. De beskæftiger sig nemlig kun med det ydre, sociale ordninger om dette eller hint. Men de har forsømt det vigtigste: Mennesket. Det er kvantiteten, der interesserer politikerne - ikke kvaliteten."

Således skrev juristen Frederik Vinding Kruse i sit værk "Det kommende samfund", der blev udgivet i 1944. Selvom værket er omtrent 70 år gammelt, så virker det næsten som om det blev udgivet i går, pga. den slående aktualitet.

I den 12. udgave af Nudansk Ordbog fra Politikens Forlag, står der, at et samfund er en "sammenslutning af individer", og at det danske samfund er "alle Danmarks indbyggere". Altså har Vinding Kruse ret når han skriver, at det samfund, der skal komme, først og fremmest er det menneske, der skal komme: Fordi samfundet ér menneskene!

Af denne grund er det vigtigt at beskæftige sig med mennesket og dets kvalitet. Det som Vinding Kruse dengang i 1944 påpegede, at politikerne havde forsømt - og dengang som nu er situationen den samme: Det er kvantiteten og ikke kvaliteten som interesserer politikerne. Derfor har vi så mange indvandrere den dag i dag; fordi politikerne ikke interesserer sig for den menneskelige kvalitet, men faktisk mener, at en dansker sagtens kan erstattes af en somalier uden det betyder noget.

Den naturlige forskel

Er danskerne så bedre end alle andre, vil du måske spørge? Dette kan ikke besvares med et ja eller et nej. Men én ting er sikkert; vi adskiller os fra andre. Ikke fra svenskere og nordmænd. Her er der kun mindre kulturelle forskelle, der adskiller os. Nej, det er ikke dem det drejer sig om. Vi skiller os ud fra de racefremmede. Fra negrene, araberne, asiaterne, osv..

Studier i sammenhængen mellem race og intelligens har påvist, at personer, der tilhører samfund, hvor intelligenskvotienten er lav sammenlignet med vestlige standarder, ikke får en meget højere intelligenskvotient - ej heller efter generationer i den vestlige civilisation og kultur. Den forandring der sker er nærmest ligegyldig, og den når da slet ikke op på sammenligningsgrundlag med vestlige menneskers standarder. Derfor må konklusionen være, at den genetiske arv er den vigtigste forudsætning for ens intelligens, mens miljøet dog påvirker, men altså i mindre grad.

Integration virker ikke

Altså er integration som middel til at løse det multietniske samfundsdilemma et helt forkert værktøj. Ganske enkelt fordi det ikke er muligt at integrere personer, der tilhører en anden race end vor egen, da sådanne personer tænker anderledes, handler anderledes - ganske enkelt fordi de ér anderledes.

Vil man skabe et godt samfund, må man have gode mennesker. Mennesker, der lever i harmoni med dem selv. Dette får man ikke ved at integrere racefremmede personer og dermed lukke dem ind i vort samfund - i vores samling af individer. Som det er påvist, så vil negere fra Ekvatorial Guinea, hvor gennemsnits-intelligenskvotienten er 59, ikke få en IK på 100 ved at flytte til Europa. Derfor vil denne indvandring være direkte landsskadelig. Men der findes selvfølgelig også afvigere blandt de mennesker, der tilhører de folk, der har en lav gennemsnits-IK. Måske er det muligt at finde en neger, der har en ligeså høj IK som en gennemsnitseuropæer? Måske. Men i givet fald er det, som denne kan bidrage med til vort samfund alligevel begrænset. Desuden vil det være en slags omvendt ulandshjælp, hvor man dræner de dårligst stillede samfund for de bedste individer de kan frembringe. En intelligent neger vil til enhver tid kunne bidrage med mere i Afrika end han ville kunne i Europa - og afrikanerne har brug for denne neger. Det har vi ikke.

Et godt samfund må som sagt også have mennesker, der lever i harmoni med sig selv og hinanden. Men er det muligt i et multietnisk samfund? Hvor end vi kigger hen, så er multietniske samfund ulykkelige. Palæstina, Afghanistan, Sydafrika, Amerika og jeg kunne blive ved. I disse lande har der været forfærdelige uroligheder, borgerkrige pga. den multietniske samfundsorden. Er det noget, der er værd at tilstræbe?

Det kommende samfund?

Der findes ingen gode argumenter for den racefremmede indvandring. Tværtimod. Hvis vi lader den stå til vil vi give samfund videre til vores børn og børnebørn, der er plaget af kriminalitet, uro, teknologisk og økonomisk tilbagegang og på alle mulige måder vil vi sælge fremtiden for enkelte generationers vanvid. Vort folk er ved at uddø, pga. den massive indvandring og danskernes lave fødselsrate. Om ganske få årtier vil danskerne være en minoritet i eget land. Dette er et uomtvisteligt faktum. Derfor er Dansk Folkepartis vælgertækkende forslag om et indvandrerstop fra ikke-vestlige lande slet ikke nok. Hjemsendelser af dem, der allerede tager ophold her er også nødvendigt. Kald det blot radikalt eller ekstremt. Jeg kalder det nødvendigt.

Kilder:

The Heritability of World IQ Differences »

The Bell Curve »

Danmarks Statistik »

N.B.: Kildelisten er ikke komplet, men vejledende.